Nu er det ved at være tid til vinterdæk

 

Tid til vinterhjul

Med de vinterforhold vi har i Danmark, kan mange fristes til at springe vinterdækkene over. Men er det en god idé og hvad er reglerne egentlig i både Danmark og nabolandene?

Hvorfor skal Jeg skifte til vinterdæk?

Prøv at tænk på hvis du skal købe en jakke eller et par sko. Du skal kunne have den/dem på hele året rundt; både i højt solskin og i regn, frost og snevejr. Du skal hverken have det for varmt eller for koldt med jakken eller skoene på.

Det er lidt det samme med sommer og vinterdæk. De mister virkningen uden for deres tiltænkte sæson. Det kan være farligt for dine køregenskaber og sikkerhed.

Er vinterdæk ikke kun gode i sne og is?

Det er rigtigt, at vinterdæk har deres absolutte spidskompetencer under vinterlige forhold, som sne, is og frost. Det er her at gummiet på dækket har den optimale temperatur til at gribe fast i underlaget.

Har man en helt tør vej og solskin, og er vejtemperaturen over 7 grader; hvilket jo godt kan ske i den danske vinter, så vil det optimalt set være bedre med sommerdæk. Men det danske vintervejr er lunefuldt. Den ene dag er det lunt og tørt, og den næste dag er det snestorm. 

I det tilfælde vil det stadig være vinterdækkene der vil blive anbefalet.

Forskellen i bremselængden på tør vej og +16 grader, mellem vinter og sommerdæk er på ca. 8 % længere bremselængde til vinterdækket. 

Forskellen ved -3 grader og saltede fugtige veje er at sommerdækket har 17% længere bremselængde. Denne forskel er endnu længere i sne (Rådet for større dæksikkerhed, 2016).

Det er også værd at bemærke, at vinterdæk begår sig rigtig godt i regnvejr, da lamellerne er dybere og yderst velegnede til at lede vandet væk.

 

Skift til vinterdæk i tide

Normalt siger man, at der skal skiftes til vinterdæk, når temperaturen falder til under 7 grader. Det er en god tommelfingerregel. 

Reglen er opstået fordi at når der er en generel dagtemperatur på 7 grader, så er risikoen for frost i ydertimerne større og her er vinterdæk yderst relevante. 

Når efteråret melder sin ankomst, dagene bliver kortere, med mere regn og masser af blæst, så vil det være fornuftigt at kontrollere sine vinterdæk. Kan de klare en sæson mere eller skal de udskiftes? 

Det kan nemlig hurtigt blive tid at skifte dem og det ender som regel med at være på det samme tidspunkt som alle andre bilister også skal have skiftet deres.

Så husk at bestille tid til hjulskifte inden sneen falder og undgå lang ventetid.

Ring til Christian eller Benny på Tlf. 70158040.

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få information om kampagner og seneste nyheder.

Please wait
Vi bruger cookies til at indsamle data, om brugen af hjemmesiden.